Spring til indhold

Risikovillig kapital

Introduktion

IFU tilbyder risikovillig kapital til danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i udviklingslande og emerging markets.

 

Beskrivelse

IFU er en aktiv investor, der via fondens investeringer er med til at dele den økonomiske risiko med den danske virksomhed. IFU har en langsigtet investeringshorisont og investerer direkte i det selskab, der etableres i investeringslandet.

Aktiekapital og lån:
IFU deltager både i forbindelse med etablering af nye selskaber, joint ventures mellem en dansk og lokal partner samt ved opkøb af eksisterende selskaber.

Investeringerne sker på et kommercielt grundlag og IFU kan tilbyde finansiering i form af:
• Aktiekapital
• Mezzaninfinansiering (aktiekapitallignende lån)
• Lån
• Garantier

Investeringer med store og små:
IFU investerer både med store og mindre danske virksomheder. Finansieringen fra IFU spænder fra 500.000 og helt op til 100 millioner kroner. IFU’s andel af en investering kan normalt højst udgøre cirka 30 procent - men ved mindre investeringer dog helt op til 49 procent.

Yderligere finansiering via IFU:
IFU har tæt kontakt til internationale og lokale finansielle institutioner og er derfor i stand til at bistå med at fremskaffe supplerende finansielle midler.

IFU er desuden fund manager for IFU Investment Partners, der kan investere egenkapital i selskaber, som etableres i samarbejde mellem IFU og danske virksomheder. Dermed kan virksomheder få adgang til yderligere risikovillig kapital.

Læs mere her

Hvilke kriterier skal virksomheden opfylde?

Alle danske virksomheder kan gøre brug af IFU’s ydelser. Der er dog mindst fire forudsætninger, der skal opfyldes:
• Den danske virksomhed skal mindst investere det samme som IFU
• Det skal vurderes, at forretningen er kommercielt bæredygtig
• Der skal skabes udvikling i investeringslandet
• Investeringslandet skal være på den liste af udviklingslande, IFU kan investere I

 

Hvad skal virksomheden gøre?

For yderligere information kontakt Senior Vice President, New Investments Peter Schwalbe på tlf.: 3363 7545 / 2268 7545 eller e-mail: psc@ifu.dk.

 

Kontaktinformation

IFU - Investeringsfonden for udviklingslande
Fredericiagade 27
1310 København K
Tlf.: 3363 7500
E-mail: ifu@ifu.dk


 

Siden er sidst opdateret:  15.01.2016