Spring til indhold

Danida Business Explorer

Region
Alle

Sektor
Alle

Xsl file could not be processed

Introduktion

Danida Business Explorer er et af initiativerne i Regeringens Strategi for Eksportfremme og økonomisk diplomati lanceret i maj 2014. Danida Business Explorer giver økonomisk støtte til danske virksomheder i forbindelse med selskabets undersøgelse af en specifik forretningsmulighed i et udviklingsland i Afrika, Asien og Latinamerika.

Beskrivelse

Projekter kan komme i betragtning til støtte hvis de adresserer lokale udviklingsbehov, med fokus på at bidrage til bæredygtig vækst og beskæftigelse, samt ansvarlig forretning i overensstemmelse med principperne i UN Global Compact og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.
Der er to ansøgningsrunder i 2016 (se ansøgningsfrister under ”Gå til udbyder”).
Finansiel støtte gennem Danida Business Explorer gives til den danske virksomheds omkostninger i forbindelse med en undersøgelse af potentialet i et konkret projekt. Den maksimale økonomiske støtte er 500.000 kr. eller højst 50 % af de samlede faktiske omkostninger. Generelle markedsundersøgelser og analyser ikke kan finansieres under Danida Business Explorer.


Danida Business Explorer findes i lande, der kan modtage dansk udviklingsbistand (BNI under USD 3.300 per indbygger i 2015), hvor der er en dansk repræsentation, og hvor der er muligheder for at fremme udviklingen af den private sektor inden for de økonomiske og politiske forhold i landet. Danida Business Det er derfor et kriterie at projektet foregår i et af følende lande: Bangladesh, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Etiopien, Ghana, Indien, Indonesien, Kenya, Mali, Marokko, Mozambique, Myanmar, Nepal, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tanzania, Uganda, Vietnam og Zimbabwe.

Hvilke kriterier skal virksomheden opfylde?

Danida Business Explorer er åben for ansøgning for alle virksomheder, der er registreret i Danmark. Den danske virksomhed skal som hovedregel have mindst fem permanente medarbejdere ansat, og have tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til en vellykket gennemførelse af projektet.

Hvad skal virksomheden gøre?

For at ansøge skal der indsendes et ansøgningsskema til Danida Business Explorer. Ansøgningsskema findes på programmets hjemmeside via "Gå til udbyder".

Kontaktinformation

Ministry of Foreign Affairs of Denmark

Department for Green Growth
Asiatisk Plads 2
1448 Copenhagen 
Denmark

Email: Dbpartnerships@um.dk 
Tlf.:+45 33 92 07 00

Siden er sidst opdateret:  15.06.2016